Far-søn byggeprojekt: Vilde køretøjer

Nyhed forår 2017

Kurserne er tiltænkt far og søn. Der er ingen aldersbegrænsning, så den 80 årige far med en 60 årig søn er lige så kvalificeret og velkommen som den 30 årige far med den 7 årig søn. saebekassebil-tre

I værkstedet skal der saves, hamres, bores, skrues og svejses i processen med at fremstille robuste køretøjer, som kan deltage i ”Det store racerløb”  ved sommerfesten i Hovborg i juni. Begynd derfor allerede nu, at gennemtænke design, aerodynamik, materialevalg, farve m.m. Vi vil udover at lave vilde køretøjer også fremme de gode relationer mellem fædre, mellem sønner og mellem far og søn (ner) og vise vore kvinder/mødre, at vi også bare kan sådan noget.

PS: Vi afholder et informationsmøde om programmets indhold tirsdag d. 14. feb. kl. 19.00 i ”Galleriet” ved Hovborg Skole.

P.s. til P.s.: Hvis faderen ikke kan deltage i kurset, kan moderen gå ind i faderens rolle, og hvis der ikke er en søn i familien, ser vi frem til at datteren viser sin overlegenhed i teknisk henseende. (man kan i sådanne tilfælde bare bytte lidt rundt på navneordene i formålet med kurset – se kursusprogrammet) .

Tidspunkt: Lørdage d. 20. maj og d. 10. juni fra kl. 9.00 – 14.00

Sted:  I snedkerværkstedet Vorbassevej 6, Hovborg. Sæbekassebil

Obs:  Nærmere om kursernes indhold kommer senere. Og vi gør opmærksom på, at datoerne kan ændres, da de travle undervisere lige skal have styr på forårs kalenderne.

Undervisere: Kurt Vad, Steen Jepsen og Tage Brøgger.

Pris: 100 kr. /deltager for ikke-medlemmer. 80 kr. for medlemmer.

Tilmelding og betaling her.  

Henvendelse vedr. dette kursus skal ske til Tage Brøgger på: fambroegger@gmail.com