Erik Peitersen – malerkursus & foredrag

Foredrag

Erik Peitersen - malerkursus & foredrag

Tidspunkt: fredag d. 28/6 kl. 19.00 – ca. 20.30 i Hovborg aktivitetshus.

Udlængsel kontra hjemlængsel, hvorfor?

Baseret på mine udsendelser med min gamle ven Jens og hans Grønlandske kone Dorte på en rejse jorden rundt “hedder nord om og ud , og neden om og hjem“
Jeg har tænkt at holde foredraget om det at rejse og suplere med mine egne oplevelser med mødet med fremmede mennesker, kulturer og religioner og hvad det betyder for ens selvopfattelse som menneske i en moderne globaliseret verden.

Entre til foredrag kr. 50,- og mulighed for at købe øl, vin m.m., som går til byfesten, hvor det også er muligt at fortsætte med hyggelig samvær efter foredraget.

Malerkursus

Erik Peitersen - malerkursus & foredrag

En dag hvor vi slipper alle forestillinger, om hvad vi kan og ikke kan , en øvelser i at slippe hænderne løs og give hjernen og styretavlen en fridag.
Legedag med farver strukturer og lystbetonet farverejser
En opdagelsesrejse i hvor enkelt man kan skabe en platform til at komme ind i sin egen billedverden uden at ens selvkritik på forhånd stopper spontanitet og umiddelbarheden i bestræbelserne på at lave noget der er (pænt) en øvelse i at nedbryde pænheden (kill your Darling )
Mød veloplagt og lystbetonet 😊

Medbring alt hvad du har af værktøj pensler ect til malerarbejde.
Derudover også det eller de medier du kan tænke dig at udfolde sig på: Papir, lærred, jernplader, træplader osv….. alt kan bruges

Kærlig hilsen Erik Peitersen

Tidspunkt: lørdag d. 29/6 kl. 9.00 – ca. 13.30

Sted: Lindevej 5, 6682 Hovborg. “Galleriet”. Kunstforeningens lokale.

Pris: 700 kr.

Tilmelding til malerkursus her

Generalforsamling

Velkommen til generalforsamling

I Holmeå Kunstforening 2019

Alle er velkomne

Program

Torsdag d. 25. april kl. 19.00

Her afholder Holmeå Kunstforening sin ordinære generalforsamling med vores efterfølgende, traditionelle udlodning af kunstværker m.m. til medlemmer.

19.00-20.00 Generalforsamling

20.00-21.00 Udlodning af kunstværker, kaffe og kage

Udlodningen sker på medlemsnummeret, hvis medlemmet er repræsenteret denne aften. Der vil være gevinster fra forskellige kunsthåndværkere. Der vil være kaffe og kage hele aftenen.

Holmeå Kunstforening vil gerne være en dynamisk forening, så der er altid plads til nye interesserede, som har nye ideer, sjove input, kreative evner samt tid og lyst indimellem.

Vi er glade entusiaster, der godt kan lide at være kreative på de forskellige niveauer, vi er på og indenfor de forskellige genre, som interesserer os. Her er plads til alle, der gerne vil være med.

Hvis du vil høre mere eller har forslag/kommentarer, som skal behandles på generalforsamlingen, er du velkommen til at henvende dig til formand Anita Moesgaard Nielsen på anitamnielsen@gmail.com , så det kan komme på dagsordenen.

Du kan til en hver tid se mere om foreningen og vores aktiviteter på vores hjemmeside:  http://holmeaakunstforening.dk/ eller vores facebookside: https://www.facebook.com/HolmeaKunstforening

Vi opfordrer alle, der er nysgerrige til at høre om vores aktiviteter til at komme til vores generalforsamling.

Adressen er Lindevej 5, 6682 Hovborg.

Dagsorden til generalforsamling

  • Velkomst v. formand Anita M. Nielsen
  • Valg af dirigent, referent og stemmetæller
  • Formandens beretning
  • Kassererens aflæggelse af foreningens regnskab
  • Fastsættelse af kontingent
  • Behandling af indkomne forslag
  • Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter– hele bestyrelsen ønsker at forsætte. På valg er Anita M. Nielsen, Karin Holm, Birthe Pedersen, Søren Brandbyge. Også kasserer Majken Egebak ønsker også genvalg.
  • Valg af revisor
  • Lodtrækning

 

 

 

 

Forårsprogram 2019

Så er forårsprogrammet klar med masser af spændende kurser.

Kurser - foråret 2019

Du kan også hente hele programmet her, eller hente programmet i form af en flyer.

Vi glæder os til at se dig.

Paverpool kursus

Kurset afholdes
Tirsdag d. 21. maj og 28. maj, 18:30 – 21:30 TILMELDING

Paverpool kursusBeskrivelse: Paverpol er en skulpturlim, som er utrolig sjov og inspirerende at arbejde med. Paverpol bliver hårdt, når den er tørret efter et par dage, så figurerne kan stå både inde og ude i alt slags vejr.

Første aften laver vi “skeletterne” til skulpturene. Sidste aften maler vi dem.

Dato: Tirsdag d. 21. maj og 28. maj

Tidspunkt: 18:30 – 21:30

Underviser: Lis Werenberg fra Katbølgaard. Spørgsmål kan rettes til Lis på mail: lis@katboelgaard.dk

Paverpool kursus
SAMSUNG CSC

Pris: 300 kr. for medlemmer og 360 kr. ikke-medlemmer. Materialet Paverpol 500 g til kr. 100,- pr. pers. tilkøbes på kurset.

Tilmelding: her Senest 13. Maj
Kurset gennemføres v. min. 6 deltagere.
Spørgsmål vedr. tilmelding kan ske til jane-lorenzen@jubii.dk

Medbring: Hobbykniv, engangshandsker, spand, store poser, røre- og modelleringspinde, ridsegrej, gammelt tøj/forklæde (da det ikke kan gå af igen).

Raku Lerkursus

Kurset afholdes
Lørdag d. 25. maj og Søndag 9. juni kl. 10:00 – 15:00 TILMELDING

Raku LerkursusBeskrivelse: Raku betyder ’rendyrket nydelse’, ro glæde og fordybelse.

Vil du arbejde med ler og lære den Japanske teknik Raku brænding?

Jeg er Petra Smid og er selv-lærd keramiker og har allerede mange års erfaring med Raku brænding. Igennem forskellige kurser og egen eksperimenter har jeg udviklet min egen stil.

På dette kursus vil jeg vise forskellige former af modellering som kan bruges til fremstilling af jeres Raku emner.

  1. dag bruger vi til at fremstille vores Raku emner.
  2. kursusdag skal vi først glasere og bagefter brænde vores emner i en såkaldt raku ovn som er en ombygget olietønde der bliver varmet op på gas.

Raku LerkursusRaku er for mig en måde at skabe unikt kunst på, med raku skaber du hurtig resultat og det er en teknik som er relativt nemt.

Slut resultaterne har aldrig det samme udseende på nær form eller farve, krakeleringer i glasuren er hver gang forskellig og det kommer an på ens egen temperament, vind og vejr, forskellige typer af glasur og den ukendte faktor, hvordan netop dit emne ser ud som den gør.

Jeg vil også vise jer, hvordan man uden glasur men ved brug af hestehår kan lave flotte resultater.

Hvis i tænker dette kursus lyder spændende, tilmelder du dig under tilmeldingsmodulet. Der er begrænset antal pladser.

Venlig hilsen Petra Smid

Tidspunkt: Lørdag d. 25. maj og Søndag 9. juni kl. 10:00 – 15:00.

Pris: 440 kr. for medlemmer / 550 kr. for ikke-medlemmer. Derudover skal materialer købes på kurset. (40 kr./kg ler alt inkl.).

Underviser: Petra Smid

Medbring: Mad og drikke, varmt tøj, skurepulver og skuresvampe

Tilmelding  og betaling på: her Senest fredag d. 11. maj.

Max 8 deltagere.

Henvendelse vedr. dette kursus skal ske til: Hanne Ernst tlf.: 30222915

Raku Brændedag

Kurset afholdes
Lørdage d. 27. april og 4. maj, 13:00 – 18:00 OBS: 1 Dag per hold  TILMELDING

Beskrivelse: For erfarne RAKU deltagere tilbyder vi ekstra brændedage, hvis man har lerting lavet hjemme.

Max forbrug: 5 kg. ler kan købes på kurset og SKAL være af typen RAKULER!

Lertingene skal, efter aftale, afleveres tørre 1 uge før til Anita i kunstforeningen, så de kan nå at blive forglødet. Tlf.: 21493914

Raku BrændedagDato: lørdag d. 27. april og 4. maj (OBS.: 1 dag pr. hold).

Tidspunkt: klokken 13-18

Underviser: Billedkunstlærer Anita Moesgaard Nielsen

Pris: Medlemmer kr. 288 / ikke-medlemmer kr. 360 + materialeforbrug på kr. 50 til glasur, og kr. 40 pr. kg. ler. Max forbrug 5 kg, så vi kan nå at brænde det hele.

Tilmelding og betaling her

Senest d. 20. april. Max 8 deltagere pr. hold.

Henvendelse vedr. dette kursus skal ske til: anitamnielsen@gmail.com

Børne RAKU lerkursus

Kurset afholdes
Lørdage d. 27. april og 4. maj, 09:00 – 12:00 TILMELDING

Børne RAKU lerkursusBeskrivelse: På dette ler kursus er der fokus på børnene. Kurset foregår over 2 gange, hvor der laves forskellige figurer, skåle, fabeldyr m.m. Kurset er for 1-2 børn pr. voksen (forældre eller bedsteforældre). Den voksne må også gerne lave lerting, men primær fokus skal være på børnene.

  1. dag: Lertingene laves og stilles til tørring, hvorefter jeg forgløder tingene.
  2. dag: Tingene glaseres og dekoreres, hvorefter de brændes udenfor i Rakutønder og lægges i savsmuld. Alternativt bruges hestehår 😉 Til sidst skrubbes tingene rene for sod og det færdige resultat kan beundres og tages med hjem.

Børne RAKU lerkursusDato:lørdage d. 27. april og 4. maj

Tidspunkt: klokken 09:00 – 12:00

Underviser: Billedkunstlærer Anita Moesgaard Nielsen

Pris: Medlemmer 288 kr. / ikke-medlemmer 360 kr. (Prisen gælder for 1 voksen med 1-2 børn). (+ 40 kr./kg ler alt inkl. som betales på dagen).

Medbring: Mad og drikke, varmt tøj, transportkasse samt 2. dag skurepulver og skuresvampe.

Tilmelding og betaling på her senest d. 13. april. Max 10 deltagere.
Henvendelse vedr. dette kursus skal ske til anitamnielsen@gmail.com

Blomsterbindingskursus Forår / Påske

Kurset afholdes
Onsdage 27. Marts, 10. & 24. April, kl. 19:00 – 21:30 TILMELDING

Blomsterbindingskursus Forår / PåskePynt op i dit hjem med friske glade farver til både ude og inde.

Du vil på disse kursusdage lære at binde flotte kranse og dekorationer til ophæng, dør, stuen, kirkegårde m.m. Blomsterbinder Tina Nielsen vil disse dage give deltagerne nye ideer og fif og lære fra sig af om de mange teknikker. Der arbejdes med naturens smukke materialer, både fra haven og skoven eller blomster i påskens farver.

Der vil blive vist 2 ting hver aften, men I kan også arbejde på frihånd.

  1. aften: Kranse og pynt i potter til udendørs.
  2. aften: Pynt til påskebordet.
  3. aften: Buketbinding m. friske blomster fra egen
    have eller det man kan skaffe.

Der bliver mailet materialeliste ud til deltagerne inden, og underviser vil også have nogle materialer med til salg. Der er plads til både begyndere og øvede.

beton urtepotte og ægDato: Onsdage 27. Marts, 10. April, 24. April.

Tidspunkt: klokken 19:00 – 21:30

Underviser: Blomsterbinder Tina Nielsen

Pris: Medlemmer 288 kr. / ikke-medlemmer 360 kr.

Tilmelding og betaling senest d. 13. marts her.

Henvendelse vedr. dette kursus skal ske til Marianne Thomsen: m.holmthomsen@gmail.com

Malerkursus med Bente Stamp

Kurset afholdes
Fredag d. 22.2.19 kl. 17:30- 21:00 & Lørdag d. 23.2.19 kl. 9:00-15:00 TILMELDING

Tema: Bordets glæder

Bordet samler, bordet fanger – især opmærksomheden.

Malerkursus med Bente Stamp

Man kan mødes ved det, spise ved det, læse eller skrive ved det, arbejde ved det, lægge noget på det, dække det, bede bordbøn ved det eller blot rejse sig fra det. Vi sidder ved det hver dag, det samler og skaber afstand mellem os på samme tid. Store beslutninger tages over det – og mange mennesker tjener deres løn ved det.

Bordet kommer til sin ret som et både fysisk, mentalt, symbolsk og kompositorisk element, hvor almen menneskelige og tidstypiske problemstillinger kan aflæses. Malerkursus med Bente Stamp

Vi arbejder med bordet som fælles motiv og som en iscenesættelse, hvor oplæg giver indsigt i, hvad der i kunsthistoriske perioder er foregået ved bordet.

Opgave: Inden kurset starter, har du taget mange fotos af bordene i dit hjem – køkkenbordet efter bagning, skrivebordet med arbejdsbunkerne, spisebordet med den flotteste buket blomster, sofabordet opdækket til kaffe og kage, havebordet med den kølige rosé, benene på bordet osv. osv. Du må også gerne få yndlingsstolen med…..

Malerkursus med Bente Stamp

Medbring billederne i en printet version – helst i  A5 . Du får mulighed for at projektere billederne op på lærred enten ved brug af overhead eller projektor.

Kurset er for alle, der kommer med  åbenhed og et ønske om at male udtryksfulde malerier. I får kompetent vejledning til kompositioner, farver og indhold!

Malerkursus med Bente Stamp

Tidspunkt: Fredag d. 22.2.19 kl. 17:30- 21:00

& Lørdag d. 23.2.19 kl. 9:00-15:00

Underviser: Bente Stamp

Pris: Medlemmer 1000 kr. Ikke-medlemmer 1250 kr. Kurset oprettes ved min. 8 deltagere.

Tilmelding og betaling her

Stedet for alle kreative